Her giver KaJO overblik over de vigtigste dage, ord og mennesker i praktiksøgningen. 

Forløb – forår 2024

Mediernes praktikopslag offentliggøres mandag den 12. april.

Der er praktikmesse tirsdag den 16. april i Odense.

Deadline for ansøgninger er fredag den 19. april kl. 11.

Samtaleugen/Åbent Hus-ugen er i uge 17 fra mandag d. 22. april til torsdag d. 25. april.

Matchrunde 1 afvikles fredag den 26. april kl. 10 på praktikmatch.mediepraktik.dk.

Matchrunde 2 afvikles fra den 26. april kl. 11. Det er for de ansøgere og praktiksteder, der ikke har fået et match i matchrunde 1.

Store Matchdag

OBS: Afsnittet om Store Matchdag er endnu ikke opdateret.

​Store Match Dag ligger i år onsdag d. 04. maj.

Du skal have uploadet dine ansøgninger inden kl. 12.00.
Kl. 12.00 får praktikstederne adgang til ansøgningerne. De har nu halvanden time til at læse ansøgningerne og afgive deres svar.

Kl. 12.00 får praktikstederne adgang til ansøgninger, og de skal afgive deres tilbud til studerende (tryk grøn, gul eller rød) inden kl. 13.30, hvorefter de studerende kan se, hvad de har fået af respons. Ti minutter efter kan praktiksteder se, hvad ansøgere har svaret – og sådan skifter vindue hvert 10 minut, indtil alle mulige match er fuldført.

Mediepraktik.dk

Mediepraktik.dk er din kilde til næsten al information.

Du kan bl.a. se:

Ordbog

Ansøgninger: De praktiksøgende sender ansøgninger til praktikstederne efter Åbent Hus-ugen (læs mere under punktet Åbent Hus nedenfor). Du kan læse tidligere praktikansøgninger her

Billeder: Du skal have et portrætbillede til din hjemmeside og ansøgning, så praktikstederne kan se, hvem du er. Det kan sagtens være billeder, som du allerede har, eller du kan få en ven til at tage dem for dig. Det er en god idé, at billederne er vellignende og er i stil med resten af det image, som du kommer til at signalere gennem praktiksøgningen. Du skal altså ikke udstråle Bo Lidegaard, hvis du vil søge DR Ultra. 

Opslag: Praktikstederne slår op, hvilke praktikanter de søger. Det er ligesom jobopslag. De offentliggøres d. 17. april på mediepraktik.dk.

Praktikmesse: En messe, der normalt holdes i Odense. Her er praktikstederne til stede, og man kan danne sig et overblik over, hvem der søger praktikanter og spore sig ind på, hvor man har lyst til at tage til Åbent Hus.

Visitkort: Nogle vælger at lave visitkort, som de kan give til praktikstederne. Det er på ingen måder et must, men det er lidt mere tjekket end at skrive dit telefonnummer på en serviet. Et visitkort kunne fx indeholde et billede af dig, dit navn, telefonnummer og hjemmeside. Men de fleste steder ligger visitkortet i en bunke med 40 andre.

Åbent Hus: Praktikstederne holder åbent hus for de praktikanter, der er interesserede i at komme ud og se praktikstedet og høre, hvordan det er at arbejde der.

Ofte holdes der også samtaler til Åbent Hus. Her danner praktikstederne sig et overblik over potentielle ansøgere og vurderer dem. Ofte bliver Åbent Hus annonceret via Facebook. Derfor er det også en god idé at følge de forskellige praktiksteder på Facebook.

Nogle gange er tilmelding nødvendig, andre gange er det ikke.

Det kan ske, at flere praktiksteder lægger deres Åbent Hus-arrangementer på samme tid, og så er du nødt til at prioritere eller eventuelt høre praktikstedet, om der kan laves en særaftale. Du kan få råd og tips og samtaler til Åbent Hus her

Hjemmesider

Hjemmesiden er dit CV og din mulighed for at vise, hvad du har produceret af journalistiske produkter, samt hvem du er som person. Det anbefales, at du har din hjemmeside færdig senest d. 18. april.

Ansøgninger

Efter praktikmessen har du tid til at skrive ansøgninger til de praktiksteder, hvor du gerne vil til samtale. Der er deadline for at uploade ansøgninger fredag den 21. april kl. 14. Du kan ikke komme til samtale, hvis du ikke har sendt en ansøgning. Du kan sende ligeså mange ansøgninger, du har lyst og overskud til.

Det er klart det bedste, hvis du målretter hver ansøgning til det enkelte praktiksted og researcher på deres værdier og målsætninger, og gør det klart, hvorfor du vil være den bedste kandidat for netop dem.

Du kan læse tidligere ansøgninger her.

Praktikantvejleder

Niels Møller Mikkelsen er praktikantvejleder på SDU. Niels’ nummer er 93 50 70 49 og hans mail er nmik@sam.sdu.dk.