Praktikantaftalen er din overenskomst i praktik. Uagtet om du er medlem af Dansk Journalistforbund eller ej, så er du som led i din praktik ansat på de vilkår, Journalistforbundet har forhandlet med brancheorganisationen Danske Medier, DR, TV2 og TV2’s regioner. Aftalen er ens for alle praktikpladser.

Aftalen fastsætter regler for løn, arbejdsforhold, ferie, barsel osv.

Du kan tilgå Praktikantaftalen på Journalistforbundets hjemmeside.

Har du spørgsmål til Praktikantaftalen, eller mener du ikke, at dit praktiksted opfylder aftalen, så er du altid velkommen til at kontakte os i KaJO på Facebook Messenger eller mail: kontakt@kajosdu.dk. Du kan også kontakte Dansk Journalistforbunds forhandlingsafdeling på forhandlingsteam@journalistforbundet.dk.