Mange praktiksteder holder samtaler, når man er til åbent hus. Samtalerne er til for, at praktikstedet kan lære dig bedre at kende.
Det er meget forskelligt, hvordan praktikstederne holder samtalerne, og hvad de lægger i det. Nogle vil bare lære dig at kende som person og høre, hvad du har lavet, mens andre forventer, at du kommer med mindst 3 historie-idéer, som du kan pitche.
KaJO har samlet tanker og tips fra nuværende og tidligere praktikanter.
Læs med og bliv inspireret. Tag det til dig, som du kan bruge, og lad resten være.
Undgå sætninger som: “jeg er meget arbejdsom, iderig eller kreativ”. Det kan alle sgu sige. Vis det i stedet gennem en historie/situation, hvor du eksemplificer, hvilke kvaliteter du har, uden at sige det direkte. Det er min opfattelse, at de medier jeg var til samtale ved, var fløjtende ligeglade med, hvad jeg havde lavet på studiet. De går op i personlighed, og hvad de kan få ud af os. Til sidst. Man kan ingenting, inden man starter i praktik… Så ydmyghed og lysten til at lære, det er vigtigt, tror jeg. Og så skal man selvfølgelig kende de medier, man søger. God praktiksøgning.
Simon Boye Lassen, tidligere praktikant på TV 2
Nordisk Film:
Nordisk spurgte meget ind til mig som person, hvad jeg syntes om deres programmer (konkret), og om jeg havde nogle ideer. Jeg havde skrevet tre idéer ned. Og så bad de om, at jeg kom med kritik til et indslag, jeg havde set i programmet for nylig.
Amalie Hebel Andersen, tidligere praktikant på Nordisk Film
Fyens, Politiken og Føljeton:
Jeg vil gerne lægge vægt på, at de følgende tre eksempler tager afsæt i min egen personlige oplevelse – og måske er lidt præget af, at det næsten er et år siden. Derfor skal du være opmærksom på, at din samtale kan komme til at tage sig FULDSTÆNDIG anderledes ud. Så det bedste råd, jeg har, uanset hvor du skal til samtale, er, vær dig selv og vær ærlig. Det er svært, hvis man er usikker på sit praktik-valg, men prøv så godt som muligt.
Fyens
Jeg havde en lidt atypisk samtale, idet den varede en time i stedet for de 5-10 minutter, det normalt varer. Men uanset hvad er det vigtigt, at du viser, at du søger dem, fordi de er et regional/lokal-medie – og ikke, fordi de er et form for sikkerhedsnet, du altid kan falde tilbage i, hvis du ikke kommer ind på dine førsteprioriteter. Det tror jeg desværre, at de oplever en del af. Derudover er det et medie, som er i en vild forandringsproces, så hvis du har gode idéer til det digitale, Facebook-live, større digitale projekter, video, eller lignende, så fyr den af! Både hvis du har helt nye idéer, eller hvis det er Fyens’ egne produkter, du mener kunne optimeres digitalt.
Politiken
Her skulle man have en konkret idé parat og forklare, hvordan ens interesseområdet passer med Politikens profil og målgruppe. Fx havde jeg selv tidligere skrevet om hjemløse udlændinge i København og transkønnedes rettigheder i DK, så det matchede meget godt med dem.
Føljeton
Samtalen her var lidt specielt, fordi man ikke blev hevet ind én efter én, men havde en fælles casual samtale om mediet og store historier over et par bajere. Det bliver jo ikke nødvendigvis sådan igen i år, men sidste år betød det, at man skulle råbe lidt højt for at gøre sig bemærket – og så alligevel ikke så højt, at man virkede påtrængende. Det er en svær balancegang, det ved jeg godt, men desværre stod cirka to tredjedele tilbage i rummet til sidst og havde næsten ikke sagt et pip.
Netop fordi Føljeton stadig er et relativt nyt og ukendt medie i den bredere befolkning, gik de meget op i, at man kendte til deres koncept, visioner og målgruppe. Og så måtte man meget gerne være kritisk.
Amalie Klitgaard, tidligere praktikant på Fyens Stiftstidende
Et godt tip
Da jeg søgte praktik sidste år, så gik jeg meget op i, hvad jeg kunne tilbyde praktikstedet, og om de mon var interesseret i mig. Jeg ville ønske, at jeg brugte mere tid under samtalerne til at spørge dem, hvad de kunne tilbyde mig og se, om det egentlig havde min interesse. Da jeg var til samtale på mit nuværende praktiksted, så brugte jeg de første 10 minutter på at spørge ind til dem – hvad fik jeg lov til, var jeg interesseret i de ting og ville jeg lære noget af det? Det var så rart at komme ud fra en samtale, hvor det ikke kun var praktikstedet, der blev klogere på mig – men jeg blev rent faktisk også klogere på dem. Og så endte jeg med at få praktik på det sted – den eneste gang, jeg spurgte ind til, hvad de kunne tilbyde mig. Så husk på, at det er ikke kun jer, der skal sælge jer selv – det skal praktikstedet også. Det bliver enormt langt år, hvis du ikke finder dit praktiksted interessant.
Ole Kallsbøl, tidligere praktikant på Blu
TV2 Nord, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og DR Nyheder
TV2 Nord (Her jeg fik min praktikplads): Praktikantvejlederen Morten kan godt lide, hvis man er lidt ’fræk’ – hvis man har lidt kritik af dem – så giv dem gerne lidt kritik, måske for noget, de har lavet i en udsendelse, der kunne have været bedre.
TV2 Nord afholder ikke åbent hus for alle, ligesom flere af de andre regioner gør. Du skal selv tage kontakt til dem for at aftale at komme forbi. Tag gerne kontakt til dem tidligt i praktiksøgningen ellers spørg til praktikmessen, om du kan komme forbi.
Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende: Det virker lidt som, om de er rigtig glade for dem, der har lidt lokalkendskab på Fyn. Så hvis du er fra SDU/bor i Odense/har været meget på Fyn/Har familie på Fyn, så kom gerne ind på det.
DR Nyheder: Den person, du er til forsamtale hos, kan finde på at spørge, om du kender vedkommende. Læs gerne op på vedkommende inden da. Jeg fik to spørgsmål, der kan være gode at forberede sig på: 1. Hvordan definerer du public service? 2. Hvilke stofområder optager dig mest og hvorfor?
Steven Andersen,
tidligere praktikant på TV2 Nord
Gode råd. Vær dig selv. Du bliver luret, hvis du dukker op til en samtale og lyver. Det er som regel rutinerede journalister, der sidder til samtalerne, og de ser lige igennem dig, hvis du siger noget, der ikke passer. Og så skal du tænke på, at du skal være på praktikstedet i et år, og hvis du får bluffet dig til at være en anden, end du er, så bliver det en rigtig lang praktiktid. Hvis du bliver hurtig stresset og ikke magter et højt tempo, så er det måske ikke en nyhedsredaktion, du skal være på. Og hvis du har høje tanker om dig selv, og du kun kan se dig selv lave lange features, så er det nok ikke Ekstra Bladet, du skal være på. Jeg har set håbløse eksempler på, at medstuderende er dukket op til praktikantmessen iført jakkesæt, fordi nu ville de på DR, selvom de normalt går i joggingtøj. Det virkede så fucking dumt, og det bliver gennemskuet. Tænk på, hvem du er, og om du kunne se dig selv arbejde på et givent medie. Forbered dig på samtalen. Samtalen er klart det vigtigste. Du kan komme med nok så mange historier fra din barndom, om hvorfor du vil være journalist, men det er samtalen, der giver dig jobbet. Sådan er det bare. Hvis du for eksempel søger Ekstra Bladet, så er det godt at vide, hvad Messershit og kvotekonger handler om. Du skal sætte dig ind i mediet. Kom med bud på historier, og læs nu op på, hvilket sted du søger.
Christian Ørtoft, tidligere tidligere praktikant på Ekstra Bladet
Børsen, Jyllands-Posten, Berlingske og Dansk Industri
Samtalen på Børsen var den rareste af alle. De ville mest lære mig at kende som person og høre, hvorfor jeg gerne ville på Børsen. De spurgte ind til, hvad jeg havde lavet før og, hvad jeg lavede i min fritid. Jeg har hørt at de tit spørger drenge om fodboldresultater, så tjek evt. op på de seneste CL/PL-kampe inden 😉
Jyllands-Posten var en ret spændende samtale. Vi begyndte at snakke om FIFA og så spurgte han, hvordan man kunne skrive om det. Så skulle jeg udvikle historien om FIFA og hvordan organisationen dominerer så meget, bl.a. gennem børn der spiller PS (hvem ville jeg tale med, format osv.). Det er også en god idé at have styr på deres medier, bl.a. Finans.dk. Her ville jeg rigtig gerne hen, hvilket jeg sagde, og det tror jeg var et plus, for mediet er ret vigtigt for JP.
Hos Berlingske skulle jeg komme med historie idéer og man blev “grillet” lidt. De spurgte kritisk ind til idéerne – “hvorfor er det relevant?” “det har vi allerede skrevet om” o.l. Så her skulle man være ret skarp. Der var ikke så meget hyggestemning over det.
Hos Dansk Industri skulle man bl.a. vise, at man forstod, hvilke opgaver det var, man skulle udføre. Jeg sagde f.eks. at jeg syntes, det kunne være spændende at formulere noget som en økonom sagde til et levende og klart sprog. Og så skulle man sige, hvad man tænkte om at være en interesseorganisation og ikke en “uafhængig” journalist. Samtalen var meget behagelig og i en rar atmosfære.
Katrine Vigilius,
tidligere praktikant på Børsen